Karen Bang
sæsonafslutning og start på sommerens gåture
Tak til jer alle, som deltog i den lille hyggelig afslutning på den indendørs sæson i hallen.
Det var en fin dag, hvor vi fik lidt musikalsk assistance til at synge flere sange fra de nye højskolesangbøger, som vi fik tilskud til at indkøbe via ok- midlerne.
Husk i den forbindelse, at vi gerne låner sangbøgerne ud. Det er muligt at lave aftaler herom med enten Carsten Hess eller Karen Bang.
Tak til alle deltagere og ikke mindst de dygtige instruktører , der har været med i aktiviteterne gennem hele sæsonen både før og efter jul/ nytår.
Fra onsdag d. 23. april og hver onsdag til og med d. 25.juni bruger vi tiden ( 09- 11) til at gå ture både i vores eget nærmiljø men også andre steder i en lidt større radius.
Altid med udgangspunkt ved hallen, hvis man gerne vil have kørelejlighed.
Turene vil være tilrettelagt, så der er en tur hver gang, hvad enten man vil gå kort eller langt – op til 5-6 km.
Læs mere præcist om turene på hjemmesiden, fordi de tilrettelægges løbende.