Solsikkeholdet 6-12 år

Udvalgte lørdage kl. 10.00-11.30 i Nørup Hallen - se træningstider nedenfor

Solsikkeholdet er et hold for børn i alderen 6-12 år med diagnoser som fx. autisme, ADHD/ADD, angst, OCD, CP, tourette.

Med holdet vil vi give børn en oplevelse af at være med i et fællesskab, hvor der er skabt hensyn til de udfordringer, som børnene har.

På dette hold er vi lige og fokus er, at alle skal have det rart.

Bevægelse af kroppen er vigtig og sjovt, og alle kan bevæge sig, det handler blot om at være i rammer der tilgodeser barnets behov og udfordringer.

Der vil derfor også være stor forståelse for, hvis barnet ønsker at trække sig fra den planlagte aktivitet. Der er plads til at se tingene an på afstand og i det tempo barnet har behov for.

Timerne i hallen skal være en god oplevelse og derfor vil aktiviteterne bære præg af gentagelser fra gang til gang, dvs. få nye aktiviteter sæsonen igennem.

Strukturen vil være enkelt bygget op med fællessamling med et kort velkomst og en plan for dagens aktiviteter. Redskabsbaner og afslutning med tæppe og ro til sidst.

Der er plads til ca. 12 børn og deres mor eller far. Det er et krav, at mor eller far er med hver gang og er en aktiv del af holdet.

Kom iført sportstøj og medbring et tæppe.

Holdet træner følgende lørdage kl. 10.00.-11.30 i Nørup Hallen
28. september 2024
5. oktober 2024
23. november 2024
14. december 2024
4. og 11. januar 2025
1. og 15. februar 2025
1. marts 2025

På dette hold er der en prøvegang.

Instruktør:
Rikke Steen Jørgensen

Tilmelding